ESG i Dragsbæk
Vi lever op til relevante ESG‑krav og ‑standarder, fordi det er vores ansvar. Her kan du læse, hvordan Dragsbæk arbejder med standarder som ISO 14001, GHG‑protokollen, fødevaresikkerhed og Code of Conduct – eller downloade vores ESG‑rapporter for den fulde dokumentation.
Miljø
Fødevareproduktion sætter et aftryk på miljøet. Derfor har vi bygget ansvar ind i vores forretning. Vi arbejder efter GHG‑protokollen i vores klimaregnskaber og implementerer ISO 14001 miljøledelse på alle vores produktionssites. Siden 2016 har vi reduceret vores scope 1‑ og 2‑udledninger med 56 %, og vi håndterer affald, vand og emballage i fuld overensstemmelse med EU‑lovgivningen. Fordi det er vores ansvar.
Mennesker
Hos os er alle mennesker vigtige, uanset om man arbejder på kontor, i produktionen eller som et led i vores værdikæde. Vi følger Orklas Code of Conduct samt standarder som Sedex og EcoVadis for at sikre ordentlige arbejdsforhold. Vi accepterer ingen former for overgreb eller krænkelser. Derfor er vores klagemekanisme, Speak2Us, åben for alle stakeholders, ligesom Orklas Whistleblower-platform kan anvendes til henvendelser. Vores EHS-program er desuden anerkendt af mange, og arbejder med et mål om NUL arbejdsulykker.
Governance
Vi lever op til krav om CSRD-rapportering, Modern Slavery-redegørelser og Orklas Code of Conduct, samt politikker for dyrevelfærd, menneske- og arbejdstagerrettigheder, kvalitet og fødevaresikkerhed, palmeolie og nulafskovning. Vores ESG-rapportering følger ESRS-standarderne, og vores klimaregnskaber er udarbejdet efter GHG-protokol.
En del af Økologisk Landsforening
EU har et mål om, at 25 % af landbrug og fødevareforbrug skal være økologisk i 2030. I dag ligger EU‑gennemsnittet på 9 %. Som medlem af Økologisk Landsforening – Danmarks førende interesseorganisation for økologisk landbrug og fødevareproduktion – er vi fast besluttet på at være en aktiv del af udviklingen.
I dag er 25 % af vores eksportvolumen økologisk. Vi prioriterer lokale råvarer som danske havre og raps og køber så tæt på vores produktion som muligt.
Reduceret fodaftryk med Dragsbæk
Vi bruger CarbonCloud til at beregne CO₂‑aftrykket på vores produkter. Dataene indgår i vores ESG‑rapportering og hjælper samtidig vores kunder med at leve op til dokumentationskrav. Det handler ikke om store løfter. Men ved at vælge NATURLI’ Organic Block kan du reducere dit klimaaftryk med op til 83 %*, mens AMA cuisine kan reducere det med op til 80 %**. Og det er en start.
ESG Rapporter
Gå på opdagelse i vores ESG‑rapporter og se, hvordan ansvar er indbygget i vores forretning.
Her kan du downloade både vores seneste og tidligere rapporter, som dækker miljø, socialt ansvar og governance.