Karriere hos Dragsbæk - arbejde i en moderne fødevarevirksomhed

Arbejd hos en førende fødevareproducent i Nordeuropa

Hos Dragsbæk er vi stolte af at være én af Nordeuropas førende producenter af smør, funktionelle fedstoffer og plantedrikke til både industri og detail. Her udvikler vi løsninger, der skaber værdi i hverdagen, uanset om du møder os i køledisken, i kaffebaren eller på fabriksgulvet.

Trives du med optimering, fart og korte beslutningsveje

Drømmer du om optimering, eller vågner du om morgenen med en idé til en smartere proces? Hos Dragsbæk er der fart på. Vi arbejder med fleksibilitet, optimering og fart, fordi markedet ikke står stille. Og det gør vi heller ikke. Her er der plads til at teste, justere og tænke nyt. Uanset om du arbejder med produktion, udvikling, kvalitet eller administration.

Bliv en del af et team med mere end 300 kollegaer

Vi er mere end 300 medarbejdere på tværs af fagligheder, sites og funktioner. Fra erfarne specialister til nye talenter på deres første karriereskridt. Fælles for os er ambitioner, faglig stolthed og et arbejdsmiljø, hvor tempo og humør går hånd i hånd. Og hvor mange vælger at blive hængende.

Arbejd med stærke og velkendte fødevarebrands

Vil du arbejde med brands, som folk kender og bruger? Hos Dragsbæk kommer du tæt på kendte fødevarebrands som NATURLI’, Bakkedal, AMA, Pastella, Bedstemors og Ice Bakers. Her får du mulighed for at præge både klassikere og nye løsninger – og være med til at udvikle fremtidens fødevarer.

Uopfordret ansøgning, elevplads eller næste karriereskridt

Finder du ikke en ledig stilling, der matcher netop dig, er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning. Vi behandler alle ansøgninger og bestræber os på at give svar hurtigt.

Er du i starten af din karriere, tilbyder vi også elevpladser og karrieremuligheder, hvor du kan lære, udvikle dig og få ansvar i en moderne fødevarevirksomhed.

This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.